Denne artikel er en direkte oversættelse af Dr

Denne artikel er en direkte oversættelse af Dr. Geerd Ryke Hamers artikel ”Bone Cancer”. Men som du vil se i løbet af artiklen er der også Hamers forklaring på Osteoporose, Arthritis (leddegigt), Anemia (blodmangel) og Leukemi (blodkræft).

Dr. Geerd Ryke Hamer har med sin forskning bidraget til en ny forståelse af sygdomme og ikke mindst meningen med sygdomme.

Du vil kunne søge mere information på www.learningGNM.com

Artiklen er oversat af Jakob Mikkelsen som er kropsbiologisk coach. Kontakt ham via www.kobi.dk

Knoglekræft

Udtrykket kræft refererer til enhver vækst eller tumor karakteriseret ved unormal og ukontrolleret celledeling. Men forvirringen er stor, eftersom - som i tilfældet knoglekræft -ordet kræft pludselig og fejlagtigt blev anvendt om de huller man finder i knogler, men som i virkeligheden er det modsatte af en tumor vækst.

Der er mange teorier om årsagerne til kræft. Baseret på mine resultater ud fra de fem biologiske love og Iron Rule of Cancer (1981), vil kræft altid stamme fra en meget stor akut konfliktchok oplevelse (DHS), der rammer vedkommende fuldstændig uforberedt og akut. På samme tidspunkt for DHS'et, vil konfliktchokkets påvirkninger ramme i et forudbestemt område i hjernen, og straks vil et "Significant Biologisk Specialprogram" (SBS) blive aktiveret for at hjælpe organismen med at håndtere den særlige konfliktsituation (Femte biologiske lov). Afhængigt af hvilken type konflikt, manifesterer det korresponderende Biologiske Specialprogram sig selv på organ niveau enten som kræft eller en kræft-ækvivalent (kræftlignende) tilstand. Desuden har ethvert SBS to faser, en konflikt-aktiv fase efterfulgt af en helbredelses-fase, forudsat at konflikten er blevet løst (Anden biologiske lov).

Den biologiske konflikt knyttet til knogler er en selv-devaluering/nedvurderings konflikt (SDC), en uventet nedvurdering af ens selvværd, eller tab af selvtillid. En sådan selv-devaluerings konflikt kan opleves på mange forskellige måder. Det er præcis, hvordan selv-devalueringen bliver opfattet af den enkelte på det eksakte tidspunkt, som bestemmer hvor konflikten slår ud, dvs. i hvilken knogle, eller del af skelet-systemet, der bliver ramt.

For eksempel:

· Kraniet eller halshvirvelsøjlen: intellektuel SDC i relation til en intellektuel opgave, fx på arbejde, eller i skolen

· Skulder: SDC i relation til mor / barn eller partner, fx "Jeg har fejlet som mor / barn / partner"

· Hænder: fingerfærdighed, SDC i forhold til en manuel opgave eller manuel udførelse

· Brysthvirvelsøjle: en SDC, som "rammer", personen, som et hele

· Hofte: SDC opleves som "Det er for meget at bære", "Jeg kan ikke bære det". "Jeg kan ikke gøre det". "Jeg kan ikke klare det"

· Ben, knæ: SDC i forhold til en fysisk præstation, fx indenfor idræt

Under den konflikt-aktive fase ser vi et tab af knoglevæv ("huller i knoglerne"), også kaldet osteolyse, samtidig med at der sker en nedsættelse af produktionen af hvide og røde blodlegemer. I moderate tilfælde af SDC, vil vævstabet i stedet ske i lymfeknuderne, som er nærmest beslægtet med knoglerne. I den helbredende fase, finder den stik modsatte proces sted. Her genopfyldes og re-kalcifiserer hullerne i knoglen, nydannet væv og knogleceller formerer sig hurtigt. Denne naturlige knogle reparations proces er altid ledsaget af hævelse. På grund af hævelsen, vil periosteum (huden, der dækker knoglen) strækkes og løfte sig, hvilket resulterer i en øget risiko for knoglebrud mens det står på. Det bør nævnes, at hvis selv-devaluerings konflikten (erne) varer over en lang periode, kan knogletabet forårsage en spontan fraktur selv i den konflikt-aktive fase.

Forstrækningen og hævelsen af periosteum kan være meget smertefuld. Jo bedre patienten er forberedt på disse forudsigelige "knoglehelings smerter" (ca. 6-8 uger, op til 3 måneder i alvorlige tilfælde, hvis der er konflikt tilbagefald) jo bedre vil han / hun være i stand til at udholde denne midlertidige smerte/ubehag. Normalt vil smerterne bliver uudholdelige, hvis patienten går i panik! Det er vigtigt at forstå, at smerten er en vital og nødvendig del af helingsprocessen, fordi det tvinger den enkelte til at hvile, hvilket nedsætter risikoen for at knoglen brækker spontant. Hvis det er rygsøjlen, der er involveret, tilrådes det på det kraftigste, at patienten bliver i sengen for ikke at påføre rygsøjlen for megen stress og derved muligvis brække en ryghvirvel.

Samtidig med hævelserne i knoglen, vil der også være en hævelse i det tilsvarende hjerne relæ, mere præcist i cerebral medulla (storhjernemarven), hvorfra dette Særlige Biologiske Spedicalprogram" (SBS) bliver kontrolleret. Hævelsen i hjernen (såkaldt hjerne ødem) er synlig på en CT-hjernescanning som et dybt mørkt omrids. Samtidig med den igangværende genopbygning af knoglen (erne), vil hjerneødemet også begynder at aftage.

Helbredelsen og re-kalknings processen kan let kontrolleres ved hjælp røntgenbilleder af knoglerne. Histologiske fortolkninger af forskellige hvide pletter, der kan ses på et røntgenbillede af knoglen, benævnes "osteoblastiske metastaser", selv om de er velkendte, som osteoblaster, som er knogleopbygnings celler, der er afgørende for heling af knogler. At diagnosticere disse huller i knoglerne som "osteoblastiske (knogler absorberende) metastaser" er endnu mere absurd, fordi: Hvordan kan "ondartede kræftceller" spredes fra huller i knoglen, hvor man end ikke kan finde kræftceller? Hvordan kan en "godartet" knogleosteolyse (huller i knoglen) forvandles til en "ondartet" osteosarkom?

OSTEOSARKOMA

En såkaldt "osteosarkom" opstår ofte, når periosteum bliver åbnet, for eksempel under en biopsi. Forårsaget af, at man skærer et stykke væv væk til en undersøgelse, vil væsken, callus (nyt væv under dannelse produceret i knoglen under healing fasen for at genopfylde knoglevævet) finder vej ind i det omkringliggende væv, hvilket resulterer i en "osteosarkom", som i virkeligheden er en størknet ophobning af callus.

Med forståelsen af German New Medicine vil disse vævsundersøgelser blive helt unødvendige. Vores erfaring viser, at CT-scanninger af hjernen giver langt mere pålidelige oplysninger om histologiske formationer end nogen biopsi.

Akut led rheumatisme – Arthritis (leddegigt)

Akut ledegigt, for eksempel i knæet, indikerer den helbredende fase af en "fysisk præstation"- SDC (f. eks at have angst for ikke at have slået til inden for sin sport, eller for at føle sig "værdiløs/ubrugelig" på grund af vanskeligheder med at kunne gå, osv.) Smerte og hævelse trækker sig tilbage sammen med afslutningen af reparationsprocessen. Men den smertefulde hævelse, der kun er midlertidig, kan forårsage en ny følelse af selvdevaluerings konflikt, især hvis patienten føler sig uarbejdsdygtig, det vil sige føler sig "ubrugelig". For ikke at blive fanget i denne onde cirkel, er det af yderste vigtighed at erkende, at det er en meningsfuld helingsproces, der går sin gang, og at det er "handicappet", som forårsager den "kroniske" helingsproces. At ændre holdning til smerten er et vigtigt skridt i retning af at fuldende helingsprocessen.

Polyarthritis viser ofte følgende mønster: en person, der f. eks. lider af en selvdevaluerings konflikt i forhold til fingre eller hænder som følge af en følelse af skyld eller ikke at have slået til i forhold til en manuel opgave. Ved en løsning af konflikten, vil periosteum (knoglehinden) på fingerleddene blive strukket og forårsage akut smerte. På grund af den smertefulde hævelse vil det ofte få patienten til at føle sig endnu mere uduelig, hvilket resulterer i en ny selvdevaluerings konflikt i samme periode, som den oprindelige "finger / hånd"-SDC konflikt allerede er i healing. Med den nye konflikt aktivitet vil hævelsen fortage sig - ikke fordi leddet har gennemført sin helbredende proces, men på grund af en reaktivering af knoglevævs tab med (osteolyse) i det berørte led. Med andre ord er den helbredende proces blevet aktiv igen og starter derfor forfra igen (den konfliktaktive fase – med alle dens specifikke kendetegn/biologiske træk – er gået ind igen og cyklussen starter derfor forfra..). Når den smertefulde hævelse begynder at aftage og patienten igen føler sig i stand til at bruge sine hænder, som igen sætter ham / hende i den helbredende fase, vil den smertefulde hævelse af fingeren gentages. Denne proces med at gå frem og tilbage mellem konflikt aktivitet og heling kan vare i årevis. Til sidst vil fingerleddene blive deforme som følge af den konstant gentagne reaktivering af helingsprocessen, og derved nye selvdevaluering konflikter.

I disse tider, bliver patienter, som tidligere har været diagnosticeret med akut ledegigt, fx i knæet, ofte behandlet på onkologiske afdelinger – behandlet for osteosarkoma, hvilket resulterer i en ekstremt høj dødelighed.

Forskellen mellem knoglebrud (uden DHS) og knogle osteolyse forårsaget af selv-devaluerings konflikter er, at med frakturer vil callus (nydannet væv) dannelse finde sted, uden megen hævelse. I begge tilfælde, efter afslutningen af helingsprocessen er knoglen meget stærkere end før, hvilket fra naturens side netop er det biologiske formål med dette særlige "Signifikante Biologiske Specialprogram".

Når en patient får diagnosen “malignant” (ondartet) kræft, har lægerne mulighed for og lov til at give morfin også selvom patienten kun har mindre smerter. Nonchalant bliver morfinens frygtelige bivirkninger, såsom afhængighed, besværet vejrtrækning, eller intestinal paralyse (lammelse af tarmene) ignoreret. Siden patienternes smertetolerance er meget subjektiv, vil de ofte opleve smerte meget mere intenst når morfinen mindskes. Dette er grunden til, at morfin dosen hele tiden øges. Morfin er altid en ensrettet vej - mod en langsom død.

Med German New Medicine er vi i stand til helt præcis at beskrive nøjagtigt i hvilken fase af sygdommen, at smerten vil opstå og hvor lang tid den vil vare. Vi kan ikke fremhæve nok hvor vigtigt det er, at patienten er klar over at knoglesmerterne er et godt tegn som indikerer at healingen er i fuld gang.

Cytostatika eller “Kemoterapi” afbryder brutalt den naturlige helbredende fase i forbindelse med cerebrum-/(storhjerne) kontrollerede kræftformer som f. eks. kræft i æggestokkene, testikelkræft, livmoderkræft, lymfoma, knoglekræft osv. Ved brug af cytostatiske lægemidler skabes falske resultater ved at blokere for celleproliferation (naturlig tumorvækst), som er en del af healingen og reparationsprocessen.

Kemo vil reducere hævelsen, hvad enten det er en byld, bistik, men samtidig afbryde healingen, og forhindre bakterierne i at gøre deres gavnlige arbejde i healingsprocessen.

Med det Ontogenetiske System af mikrober (Fjerde biologiske lov), lærer vi fra et evolutionært synspunkt at forstå, hvor perfekt mikrobernes rolle passer ind i naturens særlige biologiske programmer (SBS). Mikroberne har udviklet sig med og for os. De er en integreret del af Naturens regelsæt, som den konventionelle medicin endnu ikke har anerkendt. I uvidenhed, har vægten været lagt på at dræbe og fjerne dem med antibiotika eller sulfonamider.

Bakterier enten nedbryder tumorer, der er lillehjernen-kontrollerede, eller de rekonstruerer cerebral-medulla kontrolleret væv, såsom knoglevæv. Kirurger har brugt denne viden i mere end 50 år for rutinemæssigt at åbne et kompliceret knoglebrud via perforation med kirurgiske skruer. Ved at holde bruddet åbent, kan bakterierne let få adgang til området og deltage i heling af knoglen. Hertil kommer at bakterier ikke kun hjælper med genopbygningen af knoglevæv, men også med at nedbryde overflødigt knogle splinter.

En person kan aldrig dø af mikrobernes aktivitet eller en såkaldt "infektion", men derimod af et stor hjerne ødem, der udvikler sig samtidig i den helbredende fase (PCL-A), især hvis konfliktens aktivitet var meget intens og varede meget længe.

Anemia (blodmangel) – Leukemi (blodkræft)

Endnu et aspekt skal nævnes: under en selvdevaluerings konflikt, hvor knoglerne er involveret vil der i den konflikt-aktive fase ske knoglevævs tab der også omfatter knoglemarven, hvilket resulterer i en sænkning af blodcelle-produktionen under den konflikt aktive fase. En intens SDC, der varer over en længere periode, kan derfor forårsage akut anæmi eller såkaldt panmyelophtisis. Under den vagotoniske fase (helbredelsesfasen) vil blodkarrene nemlig udvide sig og fyldes med blod serum. Resultat: blodcelleniveauet synes lavt ( "pseudo-anæmi"), men er i virkeligheden det samme som under den konflikt aktive fase.

Faktisk begynder knoglemarven straks at producere nye blodceller i den helbredende fase. For det første produceres store mængder af "umodne" leukocytter, såkaldte leucoblasts, der skal bruges i reparationsprocessen af knoglen! Det er netop denne del af knoglens helbredende fase, der relaterer til den selvdevaluerings konflikt, der normalt kaldes leukæmi. (og for det andet ?)

Leukæmi er en spredning af sarkom-lignende blodceller med den forskel, at inden for et par dage vil disse blodceller nedbrydes i leveren og hurtigt udskilles.

Sondringen mellem akut og kronisk leukæmi kan kun forstås ved at tage hensyn til den specifikke konfliktsituation. Akut leukæmi er sædvanligvis forårsaget af en akut og meget dramatisk selv-devaluerings konflikt, mens kronisk leukæmi er et resultat af en konstant gentagen selvdevaluerings konflikter, men i mindre grad.

Knoglekræft går altid forud for leukæmi! Det er den rystende diagnose "leukæmi", der ofte kaster patienten, som allerede er i den helbredende fase, ind i ny konflikt-situation, hvilket resulterer i ny kræftforekomst, som så fejlagtigt fortolkes som "metastaser

Under leukæmiens helbredende fase, er en patient, som en sart plante, der endnu ikke bør udsættes for det grove klima der er i en "selvværds konkurrence".

Knoglekræft, anæmi, leukæmi, osteolyse, sarkoma, bensmerter, lumbago, skoliose, en diskusprolaps, ledegigt, plasmozytoma, arthosis, Morbus Bechterew (spondylitis), polyarthritis, osv., er alle udtryk for forskellige grader af devaluering/ nedvurderings konflikter i en af de to faser af en knogle-SBS (Signifikant Biologisk Specialprogram).